Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lea og i øjeblikket holder jeg sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse i sommers. Til daglig arbejder jeg som piccoline i et arkitektfirma på Frederiksberg, og et par gange om ugen går jeg til dans.
Jeg vil beskrive mig selv som et roligt og smilende menneske. Jeg gør altid en indsats for at møde andre på den måde, jeg selv gerne vil mødes. Som underviser arbejder jeg på at skabe et trygt og støttende rum, hvor eleven føler sig komfortabel, både når der skal stilles spørgsmål, og når der opstår fejl.
Jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel dér, hvor jeg kan, og fordi jeg gerne vil være med til at skabe glæde ved et fag, der kan være udfordrende for eleven.