Hej med jer :-)
Mit navn er Christina, og jeg elsker at hjælpe børn og unge med at blive mere sikre i dansk og engelsk. Min mission er at gøre læring til en god oplevelse, hvor selvtilliden vokser og nysgerrigheden bliver vakt.
Jeg kan hjælpe med alt fra grammatik og læsning til sprogforståelse og kreativ storytelling. Uanset om du har brug for at styrke dine basale færdigheder eller udvikle dit sprog på et højere niveau, finder vi en metode, der passer til dig.
Jeg er uddannet inden for sprog og psykologi og har mange års erfaring med at arbejde med kommunikation og læring. Jeg har været teamleder og mentor og er vant til at forklare ting på en måde, der giver mening.
Som underviser er jeg tålmodig, empatisk og god til at tilpasse mig den enkelte elevs behov. Jeg gør undervisningen spændende og kreativ, så det bliver sjovere at lære – uanset om vi leger med ord, skriver historier eller knækker grammatiske koder. Vi finder sammen ud af, hvordan du lærer bedst, så vi opnår de resultater, du ønsker – på en motiverende og tryg måde.
Jeg glæder mig til at møde dig!
De bedste hilsner,
Christina