Halløj!
Jeg er en udadvendt og kreativ gymnasielærer i engelsk og spansk med fire års erfaring, som gerne vil hjælpe dig godt på vej gennem skolelivet!
Sammen skal vi finde den motivation og nysgerrighed for fagene, som passer perfekt til den enkelte. Det kan vi gøre på mange forskellige måder, hvor kreativiteten virkelig kommer i spil. Sammen skal vi leve os ind i fagene gennem sproget, men også gennem kultur og traditioner. Det er jo kun fedt også at være nysgerrig på andre ting, ikke?
Som gymnasielærer vil jeg fokusere på den enkeltes interesser og tilrettelægge et forløb, der passer bedst til dem. Derfor kan man også sige, at jeg er en person, der vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe andre godt på vej. Det gør mig glad at se, hvor meget man kan udvikle sig på kort tid – det handler bare om at finde én, der kan vække motivationen i fx dig,
I min fritid lægger jeg vægt på at tilbringe tid med familie og venner. Jeg har også en kat, som godt kan lide at lære tricks. Så man kan jo sige, at der er læring alle steder, også for mig. Derudover er jeg en natur-person, som virkelig holder af de langsomme og små øjeblikke i livet.