Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Esther og jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse og afholder nu et sabbatår.
Gennem min gymnasietid har jeg udviklet en stor viden og interesse for både humanistiske-, matematiske- og sproglige fag, som jeg sætter en ære i at give videre. Som person er jeg dedikeret, pålidelig, ambitiøs og vil til hver en tid støtte og hjælpe folk omkring mig. Endvidere giver min kreative side - smykkelavning, neglekunst og hækling - en oplagt mulighed for at tilpasse undervisningen til elever, der overses af den traditionelle skolebænkslæring.
Jeg er lidt af en perfektionist og stræber altid efter de bedste resultater - både på egne og andres vegne. Derfor bliver den enkeltes faglige udvikling et fælles projekt, som jeg vil lægge en helhjertet indsats i at indfri og imødekomme.
Jeg vil altid møde elever i øjenhøjde og samarbejde med dem om at tilrettelægge undervisningen, så de får mest muligt ud af den. Dertil vægter jeg varierede læringsformer, opnåelse af selvstændighed og naturligvis en åben dialog med elev og forældre. Til sidst er jeg oftest fleksibel i forbindelse med tidspunkt, sted og varighed af hver lektion.