Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Julie og jeg bliver færdiguddannet lærer til sommer. Gennem min uddannelse har jeg opnået erfaring med at tilpasse undervisning til forskellige elevers behov og niveauer, og jeg brænder for at hjælpe elever med at udvikle både deres faglige forståelse og selvtillid i skolen.
Som lektiehjælper lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg og positiv læringssituation, hvor eleven føler sig hørt og får ro til at lære i sit eget tempo. Jeg arbejder struktureret og forsøger altid at forklare stoffet på en måde, der giver mening for den enkelte elev.
Min motivation for at være lektiehjælper er at gøre en reel forskel for de elever, der har brug for ekstra støtte. Jeg ønsker at hjælpe dem med at opleve succes med deres skolearbejde og få en mere positiv tilgang til læring.