Hej!
Mit navn er Angela Brynnum, velkommen til min underviserprofil.
Jeg er en ansvarsbevidst person med meget gå-på-mod og stor vilje til at lære og udvikle mig selv.
Jeg har en stor interesse for undervisning og det ligger meget i min natur at hjælpe der hvor jeg har kunne bidrage med hjælp. Til september måned skal jeg begynde på historiebacheloruddannelsen på Københavns Universitet. Jeg starter på netop denne uddannelse med henblik på at senere videreuddanne mig som underviser.
I min fritid elsker jeg at være aktiv og jeg træner rigtig meget, derudover spiller jeg en lille smule ukulele.
Jeg sætter meget stor værdi i at behandle alle uanset baggrund og behov med respekt og forståelse og med netop disse værdier vil jeg som tutor bestræbe at skabe et trygt og støttende rum som giver eleven selvtillid og motivation til læring. Jeg tror på at eleven lærer bedst og mest effektivt når eleven er motiveret og eleven ikke er bange for at sige noget forkert.
Jeg vil som tutor sætte fokus på at tilpasse mig elevens individuelle behov, da metoder til læring ikke nødvendigvis fungerer ens for alle. Jeg vil give konstruktiv feedback på elevens eget aktive engagement, for at hjælpe eleven med at tænke mere kritisk og en smule dybere.