eg hedder Lasse og bor lige uden for Frejlev. Jeg blev færdig med min STX i sommeren 2026 og leder nu efter nye udfordringer i mit sabbatår.
Gennem hele min skolegang har jeg været vant til at hjælpe klassekammerater og bekendte med lektier og afleveringer. Jeg har erfaret, at det nogle gange bare kræver en anden tilgang til opgaven, alt efter den enkelte elevs behov. Jeg ser opgaven som tutor som et stort ansvar, hvor øget faglighed selvfølgelig er endemålet. For mig handler det dog især om at hjælpe den enkelte med at genvinde selvtilliden i det konkrete fag. Som person er jeg meget tålmodig og rolig af natur, hvilket jeg vil udnytte i min undervisning i håb om at skabe et rum, hvor det ikke bliver endnu en dårlig oplevelse, hvis en opgave driller.
Jeg er typen, der aldrig er kommet for sent i skole eller til mine aftaler – det betyder nemlig meget for mig at være pligtopfyldende og være en, man kan regne med.
På nuværende tidspunkt har jeg været frivillig hjælper ved Kunst i Hasseris, hvor jeg har haft forskellige opgaver. Jeg har lært, at jeg arbejder godt selvstændigt, men samtidig også er god til at indgå i samarbejde med andre.
Jeg går til musik på kulturskolen og spiller guitar. Derudover læser jeg forskellige bøger inden for blandt andet filosofi og fantasy, og jeg er en stor bogentusiast. Jeg sætter pris på design og kvalitet og kan godt lide både gamle og nyere armbåndsure. Jeg spiller også forskellige computerspil i min fritid.