Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Iben, og jeg går til dagligt på Sct. Knuds Gymnasium, hvor jeg har valgt studieretningen med biologi og kemi. Jeg bor i Dalum sammen med min familie, og i min fritid elsker jeg at være social med mine venner og spiller også fodbold en gang om ugen.
Jeg har tidligere arbejdet både i Lagkagehuset og i SuperBrugsen, hvor jeg har fået stor erfaring med ansvar, samarbejde og at møde mennesker i øjenhøjde. Jeg er en person, der går op i at gøre mit arbejde ordentligt, og jeg får ofte ros for at være pligtopfyldende, selvstændig og nærværende.
Som underviser er jeg imødekommende, smilende og god til at skabe en tryg og behagelig stemning. Jeg tror på, at man lærer bedst, når man føler sig tryg og kan stille spørgsmål uden at være nervøs for at “gøre noget forkert”. Jeg er fagligt stærk og særligt glad for matematik og dansk, og jeg lægger stor vægt på, at eleven ikke kun får opgaverne lavet, men også forstår hvorfor og hvordan.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper, fordi jeg brænder for at støtte andre i deres læring og hjælpe dem med at få mere selvtillid i skolen. Det betyder meget for mig at kunne gøre en positiv forskel - både fagligt og personligt.
Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig godt på vej.