Mit navn er Thomas og jeg blev uddannet fra UCSyd i Haderslev sommeren 2015 og har siden arbejdet som lærer på Sct. Severin skole, i en kort periode undervist voksne på VUC i Haderslev, samt undervist både som fastansat og vikar ved 10. ved Kløften fra 2017 og tre-fire år frem. For øjeblikket er jeg deltidsansat som klassementor for en HF-klasse på VUC i Haderslev.
Mine linjefag er engelsk og dansk, men er fagligt godt kørende i de fleste øvrige fag også. Jeg har undervist i almene klasser samt fungeret som faglærer og støttelærer i en specialklasse for elever med særlige behov i et par år, så jeg har nogen erfaring med relationsarbejde i forbindelse med mange forskellige slags elever. Jeg betragter mig selv som relativt robust og rolig af gemyt.
Jeg er vant til at bruge diverse interne platforme og har anvendt IT i undervisningen hele min lærertid.
Jeg bor i Haderslev med min kone Christina og vores to børn. Til hverdag går jeg op i kost og motion og tager ofte en løbetur eller en tur i træningscentret.