Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Alberte, og lige nu studerer jeg på KVUC, hvilket er en HF inde i København. Jeg vil beskrive mig selv som en sød og smilende person med stor tålmodighed. Jeg elsker at læse bøger, og jeg er også meget kreativ.
Jeg er selv ordblind, hvilket gør, at jeg har kendskab til de forskellige ordblindemidler. Jeg bruger selv Appwriter, men har også brugt Intowords. Da jeg selv fandt ud af, at jeg var ordblind meget sent, har jeg ofte følt mig dum og bagud. Det synes jeg ikke, at nogen skal. Jeg vil derfor gerne hjælpe andre, så de ikke føler sig bagud eller dumme. Jeg vil gerne lære eleven at bruge de metoder, der virker for dem og vise dem de metoder, som virker for mig. Jeg vil gerne uddanne mig til skolelærer, og som tutor vil jeg få en masse erfaring med at undervise.
Jeg glæder mig til at møde jer!