Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malthe, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg elsker at lære og dele min viden med dem omkring mig. Min fritid bliver brugt på at være sammen med mine venner og på at lære en hel masse nye ting. Jeg elsker at nørde områder som rummet og computerspil. Jeg er en tålmodig og venlig person, så jeg kan undervise hvem som helst.
Som underviser gør jeg tingene lidt anderledes; jeg fokuserer mere på at den jeg underviser, selv kommer til konklusioner, frem for at følge en model eller formel. Det giver dem en meget dybere forståelse, og evnen til selv at lege rundt med det, de lærer. Jeg elsker også at være lidt kreativ med tingene, hvilket jeg fokuserer meget på i min undervisning.
Jeg blev lektiehjælper, fordi jeg altid har elsket at lære fra mig, og fordi det giver mig en glæde at se fremskridt hos dem jeg underviser. Jeg går meget ind for, at den jeg underviser, får en forståelse for hvad jeg lærer dem, så de kan videre bruge det til alt i fremtiden.
Jeg har i lang tid hjulpet mine venner, og alle mine klassekammerater, med lektier og forståelse af, hvad der skete i timen. Det har gjort at jeg har fået en kompetence inden for undervisning, og mere kreativ forklaring. Det brugte jeg også meget sidste år, da jeg var på en science efterskole, hvilket har sat mig meget foran på, specielt inden for de naturfaglige og matematiske emner.