Hej<3
Mit navn er Katrine og jeg er lige nu i gang med 1. semester på sociologi.
Hele mit liv har jeg været meget flittig i skolen og har altid elsket at lære (og lære fra mig). Foruden har jeg ved siden af skolen lavet diverse "talenthold" såsom diverse science camps i folkeskolen og ATU, da jeg gik på gymnasiet. Jeg gik på STX, hvor jeg studerede bioteknologi A og matematik A, hvor jeg også havde engelsk på A-niveau (foruden de obligatoriske).
I min fritid bruger jeg meget af min tid på at læse, både lektier og for hyggens skyld. Ellers bruger jeg min fritid på at strikke og hækle en del. Jeg har også interresse i analog fotografering, hvilket jeg også tog på højskole endnu en gang for at studere. Ellers elsker jeg nærmest alting zombie-relateret, videospil, film, serier etc.
Jeg har tidligere undervist en pige fra 6 klasse i engelsk. Her arbejder vi ud fra hendes lærebøger, hvor vi laver øvelser. Hun havde især svært ved at udtale engelske ord, engelsk grammatik og så faktisk bare hendes selvtillid ift. hendes evner. Jeg fokuserede derfor især på, at skabe et rum hvor hun fik lov til at prøve sig frem, også selvom man laver fejl! Alt i alt et trygt og lærerigt rum, hvor vi også kan have det sjovt og slappe af. Det er sådan, man lærer bedst.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg mener at det er et meningsfuldt arbejde at hjælpe børn og unge med at klare sig bedre akademisk.
Tak for at tage tiden til at læse min profil<3