Pænt goddag! Mit navn er Jonas, og jeg læser fysik på Københavns universitet & til dagligt. Mit mål er at skabe et trygt og sjovt forløb sammen med dig som elev, hvor du kan udvikle dig i dit eget tempo med trygge rammer.
I hverdagen bor jeg i Valby sammen med min kæreste. Som person er jeg stille og rolig og elsker at hjælpe andre samt lære af og fra andre i processen. I min fritid kan jeg godt lide at spille musik (guitar), træne og spille alt fra brætspil til computerspil sammen med venner.
Jeg er en omsorgsfuld og tålmodig person, som kender til vanskelighederne ved at skulle lære noget nyt. Mit fokus er at skabe et overblik for dig inden for faget og sætte nogle klare og håndterbare mål, hvor vi efterhånden kan gå ned i detaljerne, når det er tid. Jeg har positiv erfaring med at samarbejde med andre mennesker fra både højskole, studie og arbejdsplads. Hvis du synes at, vi lyder som et match, glæder jeg mig til at høre fra dig.
Mvh Jonas