Hejsa – og velkommen til min profil!
Jeg hedder Søs, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Silkeborg Gymnasium, hvor jeg har bioteknologi som studieretning. I min fritid er det også vigtigt for mig, at jeg har tid til at lave eventuelle lektier og afleveringer, men ellers elsker jeg at være sammen med mine veninder og bruge tid på de forskellige kreative hobbyer, jeg har gang i.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi det passer godt til mig som person, og fordi jeg får mulighed for at lære fra mig og lære nye mennesker at kende. Jeg har en særlig faglig interesse for alle de matematiske og naturvidenskabelige fag, men jeg er også fagligt dygtig i fag som dansk og engelsk. Jeg er selv ordblind, så jeg ved, hvordan det kan føles at have faglige vanskeligheder, og hvordan man kan træne og forbedre sine faglige kompetencer. Jeg ved også, hvordan man kan styrke sin vilje og tilgang til dét at lære. Jeg har altid virkelig nydt at hjælpe mine klassekammerater, og jeg glæder mig meget til at få mulighed for at gøre det endnu mere.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!