I 2020 vendte jeg hjem til Hjørring efter uddannelse på Københavns Universitet, efterfulgt af 3,5 år som højskolelærer i Bjerringbro på Nørgaards Højskole. Livet drejede i en ny retning og i dag er jeg selvstændig og driver til daglig Stensgård Jordbær. Således bor jeg nu på en gård med min kone og mine to børn på 6 og 8. Vi bor med en anden familie på gården, der også huser høns, uldgrise og et par heste. Jordbær er selvsagt sæsonbetonet, så vinteren og efteråret fylder jeg ud med frivilligt arbejde i vores lokale biograf, med foredrag og nu også som lektiehjælper i GoTutor
Jeg siger også om mig selv, at jeg er humanistisk generalist med interesse for politik, historie, film, serier, kunst og litteratur. Desuden ser jeg næsten alt det basket og cykling jeg kan komme til.
Fra min tid som højskolelærer, har jeg fundet ud af, at det der virker bedst, når jeg som underviser forholder mig nysgerrigt til eleverne. Jo mindre jeg siger og blot lytter, jo mere fornemmer jeg, at eleverne bliver sultne på den viden og de ting som jeg kan give fra mig. Ved at lytte sikrer jeg, at eleven får udtrykt sine behov og interesser og på den måde er der grobund for læring, som rent faktisk kan sætte sig fast og blive til viden.