Hejsa og velkommen til min profil!
Jeg hedder Anna og jeg har netop gennemført en HF-uddannelse.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dig, der har det svært i skolen. Jeg kæmpede selv på nogle punkter, da jeg var yngre, men jeg kom med årene godt efter det. Nu vil jeg derfor rigtig gerne hjælpe andre elever på rette vej.
Som underviser vil jeg skabe et trygt rum, hvor der er plads til fejl og sjov, men også struktur, ansvar og læring. Jeg vil fokusere på at dele opgaverne op i mindre, overskuelige bidder i form af delmål. Det kan skabe en følelse af succes samt motivation for at opfylde næste mål og udvikle sig. Desuden er det vigtigt for mig, at vi til en start opbygger en god og tryg relation med hinanden, inden vi påbegynder det faglige arbejde.
Til hverdag arbejder jeg som tilkaldevikar i en integreret institution, hvor jeg er vant til at tilpasse min kommunikation og læring til det enkelte barn. Derudover er jeg en glad og imødekommende person, som nyder at træne og bruge tid sammen med dem, jeg holder af. Nu foregår min træning oftest i fitness, hvor jeg løber, styrketræner samt dyrker pilates og yoga. Førhen spillede jeg meget volleyball, som stadig giver mig stor glæde på stranden om sommeren! Desuden har jeg rejst en del rundt omkring, hvor jeg elsker at lære nye kulturer at kende og snakke med vidt forskellige mennesker fra vidt forskellige baggrunde.
Jeg glæder mig til at møde dig!