Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har altid arbejdet med børn og unge mennesker, mest i min fritid som spejderleder, svømmetræner, mentor, men også via mit arbejde med trainees og interns. Jeg får en masse inspiration fra unge mennesker, hvis hjerne endnu ikke er forurenet af "plejer", og som tør stille de sjove og sære spørgsmål. Det er den måde jeg også vokser på.
Rent fagligt har jeg to universitetsuddannelser, i henholdsvis økonomi og IT, og har arbejdet med matematik og statistik i IT-branchen i mange år, oftest på engelsk, da jeg har arbejdet i internationale firmaer.
Da jeg var folkeskoleelev i de små klasser, sagde min matematiklærer, at jeg aldrig ville lære og forstå matematik.
Heldigvis fik jeg andre lærere og mennesker i mit liv, der forstod at motivere mig, og anerkende at min tilgang til ting ikke altid var som det der stod i bøgerne. Det er dette jeg gerne vil give videre til de næste generationer, at intet er umuligt.