Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Luna, og jeg skal starte med at læse medicin på Aarhus Universitet til februar i det nye år. I min fritid spiller jeg volleyball, padeltennis og ellers kan jeg godt lide at dykke ned i diverse kreative projekter, fantasybøger og computerspil.
Som person er jeg meget positiv, tålmodig og omsorgsfuld. I mine to sabbatår arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i hhv. en børnehave og en førskole, hvor disse værdier havde stort fokus. Her fik jeg udvidet min ‘værktøjskasse’ med mange gode læringsstrategier til, hvordan læring kan gøres sjovt og varieret, som jeg vil gøre mit bedste for at anvende i min tilgang til børn, unge og læring generelt.
Jeg finder stor glæde i at lære fra mig og jeg ved især fra egen erfaring, at vi alle lærer forskelligt. Som lektiehjælper ved GoTutor er mit mål at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er altid er plads til spørgsmål og diverse “kan du lige vise det igen” eller “jeg forstod ikke helt hvad du mente med...”. Jeg vil stræbe efter at skabe en god relation til eleven og skræddersy lektiehjælpen til den enkelte. Ligeledes prioriterer jeg at værende åben og lyttende til konstruktiv kritik, så vi sammen kan finde ud af hvad, der passer helt præcist til den enkelte elev.
Jeg håber at vi ses!