Velkommen til min profil!
Mit navn er Nicoline, og jeg arbejder for nuværende på det tekniske gymnasium, hvor jeg selv tog min studentereksamen. Her har jeg erfaring med at hjælpe eleverne med lektier og generel studiestøtte.
Mine spidskompetencer er kemi og naturfag, og jeg har fået minimum 10 i alle mine eksamener. Jeg er blevet student med et gennemsnit på 11,8 og fem A-fag.
Jeg kunne godt tænke mig at udvikle mig yderligere inden for lektiehjælp og hjælpe de elever, der har behov for at få undervisningen tilrettelagt på en anden måde eller modtage mere målrettet undervisning. Samtidig ønsker jeg at udvikle mine formidlingsevner, så jeg bliver endnu bedre til at undervise elever med forskellige forudsætninger og faglige niveauer.
Jeg er en smilende og glad person, der er motiveret for at skabe forståelse og udvikling – både fagligt og personligt. Det vigtigste for mig som underviser er, at eleven hygger sig og får en god oplevelse, samtidig med at vi arbejder hen imod de faglige mål. Jeg har også tidligere erfaring fra Videnskabsklubben, hvor gymnasieelever underviser folkeskoleelever i naturvidenskab.
I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv, men også at tilbringe tid indendørs. Her bruger jeg tid på kreative projekter og på at spille computer. Jeg nyder også havearbejde og at eksperimentere med nye kulinariske oplevelser.