Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mariam - jeg er en åben, optimistisk og ambitiøs person. Til dagligt studerer jeg Digital Design og Interaktive Teknologier på ITU på Amager, hvor jeg har lært en masse om bl.a. kvalitative undersøgelser, projektarbejde, prototypeudvikling, sketching og programmering.
Jeg har en stor kærlighed for børn og trives både med at være professionel overfor voksne og naturligt nærværende med børn. Jeg er disciplineret, organiseret og har flair for at skabe struktur og overblik.
I min fritid er jeg kreativ og dyrker sport som Muay Thai og styrketræning. Jeg arbejder også med digital kunst og maler en del.
Mig som underviser
Jeg har erfaring med at undervise børn i alderen 5-10 år og har gjort det i et år. Dette har lært mig, hvordan man håndterer forskellige situationer, tilrettelægger engagerende undervisning og møder hvert barn individuelt. Når jeg underviser, tager jeg altid udgangspunkt i barnets koncentrationsevne, så undervisningen forbliver interessant. Jeg elsker at inddrage leg og aktiviteter, hvor barnet kan bevæge sig, så de ikke sidder stille hele tiden.
Jeg starter med at bygge et solidt fundament af forståelse for fagets forskellige aspekter, så barnet har styr på det grundlæggende. Derefter bygger vi videre på dette fundament, hvilket øger barnets forståelse for opgaver, afleveringer og lektier.
Hvorfor mig som underviser hos GoTutor?
Jeg brænder for at lære fra mig og hjælpe børn med faglige udfordringer. Efter at have undervist i et år har jeg opdaget, hvor meget jeg elsker at undervise. Jeg ønsker, at undervisningen skal være sjov og spændende, samtidig med at vi skaber en positiv relation til barnet. På den måde arbejder vi sammen mod mål og skaber glæde ved læring.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej med dine faglige udfordringer!