Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sille og jeg er en smilende og optimistisk person, som elsker at arbejde med og omkring mennesker. Jeg er er lige blevet student efter 3 gode år på Svendborg Gymnasium (STX). Jeg har virkelig nydt gymnasietiden - både socialt og fagligt. Nu holder jeg sabbatår og arbejder som vikar i en børnehave.
Jeg har altid holdt meget af at fordybe mig i forskellige fag, og vil rigtig gerne give den samme læringsglæde videre til andre elever.
Som underviser går jeg meget op i, at skabe et trygt læringsmiljø præget af struktur og målrettet undervisning, hvor jeg altid tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov.
I min fritid går jeg til sejlads, hvor jeg også træner børn i alderen 8-14 år. Gennem trænerkurser har jeg opnået viden om læringsteknikker, motivation og pædagogik. I gymnasietiden har jeg desuden deltaget i beskyttet svømning, hvor jeg en gang om ugen afholdt en svømmetime med et barn fra en funktionsklasse. Jeg har også været introelev for 1g'ere og tutor for en argentinsk udvekslingselev.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg holder meget af at arbejde med børn og unge, samt læring. Jeg glæder mig til at møde dig/jer!