Jeg er kandidat i historie fra Københavns Universitet og har tidligere læst til lærer på Københavns Professionshøjskole. Jeg har derfor både en solid teoretisk faglighed og praktisk erfaring med undervisning, læring samt formidling. Jeg har et stort kendskab til kulturformidling og erfaring med at formidle til både børn og voksne.
Jeg lægger vægt på at møde den enkelte elev på elevens eget niveau og tilpasse undervisningen efter individuelle forudsætninger og behov. Som underviser møder jeg altid eleven i øjenhøjde og prioriterer at skabe et trygt og inkluderende læringsrum, hvor der er plads til spørgsmål, nysgerrighed og faglig udvikling.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at undervise og skabe reel interesse og engagement for mine fag, samtidig med at jeg udvider mine pædagogiske erfaringer.