Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er enlig far til tre skønne unger på 7, 8 og 12 år, som jeg hjælper og støtter i deres skolearbejde hvad end det er i dansk, matematik, engelsk eller tysk.
Jeg har valgt at blive tutor for at hjælpe og støtte børn og unge i den udfordrende og spændende verden, som viden og læring er. Sammen finder vi vej igennem jungler, løser gåder og bestiger bjerge og sejler ad ukendte floder og kan fortælle andre om den spændende rejse vi har været på...
Tilbage i København er jeg i hverdagen sammen min dejlige søn på 7 år, som er autist, meget kreativ og videbegærlig om f.eks. matematik, geografi (landes flag, sprog og placering) og astrologi (f.eks. solsystemet). Og så øver vi bl.a. regnestykker (plus, minus og gange) og besøger f.eks. Planetariet og Eksperimentariet. Dette gælder også for mine piger :)
Jeg har en baggrund i rejsebranchen, hvor jeg var i ca. 25 år. Her har jeg prøvet kræfter som rejserådgiver, team leder, underviser (på dansk og engelsk) og Key Account Manager. I 2 år arbejdede og boede jeg i Stuttgart i Tyskland.
I min fritid svømmer jeg og mødes med venner, og ellers nyder jeg byrummet med hvad det har at tilbyde bl.a. af mindre koncerter inden for klassisk til rock/pop. Om sommeren arbejder jeg som frivillig på forskellige musikfestivaller. Derudover har jeg interesse for badminton, fodbold og håndbold, Marvel, Sci-Fi, kunst, musik, Lego, lystfiskeri og madlavning.
Skal vi tage på en spændende rejse til videns- og læringens land?
Med venlig hilsen
Richard