Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sigve. Jeg vil beskrive mig selv som positiv, tålmodig og lidt nørdet – men dog ikke en tør kiks. I min fritid spiller jeg klaver og producerer musik. Derudover nyder jeg også at hygge mig med en sudoku eller et spil skak.
Jeg elsker at lære fra mig – især når modtageren er nysgerrig og åben. Det er fantastisk at arbejde i et fag, hvor jeg både kan bruge mine egne kompetencer og samtidig hjælpe andre på vej. At være vidne til de små åbenbaringer, der ofte opstår i undervisningen, er utroligt inspirerende.
Jeg har erfaring som formidler på videnskabelige workshops fra min tidligere arbejdsplads, Universe Science Park. Derudover har jeg også undervist på tomandshånd som klaverlærer og i matematik som lektiehjælper.
Jeg har valgt at undervise i matematik og musik, da det er to fag, jeg finder interessante og altid har brændt for. Jeg underviser også i engelsk, da jeg har boet i et engelsktalende land i fire år og har fået sproget helt ind under huden.
For mig er det vigtigt at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte elev, da alle lærer bedst på forskellige måder. I sidste ende handler det om, at eleven lærer emnet på en måde, der virker for dem.