Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anna, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse Ordrup Gymnasium, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og matematik. Jeg er en meget udadvendt person, som er rigtig god til at kommunikere og samarbejde. Min familie, venner og ikke mindst lærere vil beskrive mig som pligtopfyldende og nysgerrig, da jeg elsker at lære nyt og altid er meget grundig med mit arbejde.
Jeg har i mange år gået til sport, bl.a. gymnastik og badminton, som jeg har haft meget glæde af. I min fritid træner jeg i fitness, er sammen med mine venner og passer mit skolearbejde. Jeg kan også rigtig godt lide musik, så jeg er med i koret på mit gymnasie.
Jeg har allerede erfaring som matematiktutor i 8. klasse, hvor jeg underviste en pige der gik i 5. klasse, som havde det svært med matematikken.
De erfaringer jeg tog med mig, er jeg sikker på vil komme mig til gode som din/ dit barns tutor. Mine erfaringer har lært mig, at en god underviser er pædagogisk, forstående og spændende at lytte til, fordi lektiehjælp skal være noget, man ser frem til. Der skal været rigeligt plads til fejl i undervisningen, og så skal læringsmiljøet være trygt for at få det bedste ud af det.
Jeg kan undervise i mange fag (dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og fransk), og så kan jeg i høj grad hjælpe med eksamener! Jeg gik ud af 9. klasse med 12 i alle fag, så jeg kender alle de gode strategier til eksamener, afleveringer, deltagelse i timer osv.
Jeg håber, at I vil overveje mig som din/ dit barns tutor, for jeg er sikker på, at vi vil have et godt samarbejde!
Mvh Anna