Mit navn er Laura og jeg kommer fra Aarhus.
Min motivation for at være tutor kommer fra min egen tid i uddannelsessystemet. Jeg var aldrig særlig interesseret i skole, før jeg "knækkede" koden i gymnasiet, og min motivation til læring voksede.
Jeg arbejder til dagligt som lærervikar/pædagogmedhjælper og har fundet stor glæde i at hjælpe børn/unge med at udvikle sig fagligt. Jeg finder det forholdsvis nemt at være tålmodig og forstående, når det kommer til faglige udfordringer, da jeg selv som barn havde svært ved at lære, hvis det ikke blev forklaret for mig én til én.
Jeg vil beskrive mig selv som en nem person at omgås med. På grund af min erfaring som blandt andet rejseguide, lærervikar/pædagog og som storesøster til en bror på 19 og en søster på 12. Det er utroligt givende for mig at lære fra mig og hjælpe børn. Jeg arbejder til dagligt med børn og har derfor indsigt i tendenser og samtaleemner i alle aldersgrupper, hvilket gør det nemmere for mig at skabe gode relationer til børn og unge.