Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Laurids, og jeg studerer til folkeskolelærer på Campus Carlsberg med hovedfag i dansk for udskolingen (4.-10. klassetrin). Min uddannelse har givet mig en solid baggrund inden for både pædagogik og psykologisk pædagogik, hvilket gør mig i stand til at forstå og støtte elevers læring på forskellige niveauer og i forskellige situationer. Jeg brænder for at skabe et læringsmiljø, hvor elever føler sig motiverede, set og hørt.
Jeg blev student fra Frederiksværk Gymnasium og HF i 2020. Efter gymnasiet fik jeg værdifuld erfaring i skoleverdenen, da jeg arbejdede på en specialskole, først som lærervikar og senere som fastansat vikar. Her lærte jeg at håndtere elever med særlige behov og tilpasse undervisningen, så alle kunne få udbytte af den. Udover mit arbejde i skolen har jeg også arbejdet som bagageportør i Københavns Lufthavn, hvilket har styrket mine organisatoriske evner og samarbejdskompetencer.
I min fritid fylder sport en stor del af mit liv. Jeg ser meget sport, særligt fodbold, og har selv dyrket en masse forskellige sportsgrene gennem årene. Jeg er generelt meget aktiv og nyder at bruge tid på at holde mig i bevægelse, både for det fysiske og mentale velvære.
Jeg glæder mig til at bruge mine erfaringer og min energi på at hjælpe elever til at udvikle deres faglige og personlige potentiale – og forhåbentlig gøre læring til en positiv og inspirerende oplevelse.