Hej og velkommen til min underviserprofil!
Til daglig går jeg på STX i Middelfart med studieretningen Matematik A & Samfundsfag A. Tidligere har jeg både gået på efterskole og senere et år på High School i USA. Når ikke jeg går i skole, så spiller jeg kontraktfodbold i Middelfart Boldklub. Jeg bor hjemme med mine forældre og tre lillebrødre, men jeg kan også lide at bruge tid med venner og træning.
Efter både at have hjulpet klassekammerater, brødre og private, som har ansat mig som hjælper, har jeg fået en ekstra lyst og motivation til at hjælpe børn og unge med skolearbejde. Uanset om du har store eller små udfordringer i skolen, eller om du vil have hjælp til at blive helt klar til eksamen, så er jeg klar til at hjælpe og lære dig det, som du har brug for. Jeg er opmærksom på, at mange har ondt i maven over enkeltfag, eksaminer eller andre skole relaterede ting, og jeg ønsker derfor at hjælpe og lære fra mig, da ingen burde føle sådan.
Jeg er af den overbevisning, at der i læringen skal være plads til at lave fejl, og at man gennem god kommunikation kan lære af dem. Derudover mener jeg, at man når længst med spændende og varieret undervisning, som er tilpasset den enkelte elevs niveau.
Det er efter disse principper, at jeg med stor succes har hjulpet børn og unge med deres udfordringer i skolen.