Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Søren. Igennem hele min tid på skolebænken, både folkeskole samt gymnasiet, har fagene engelsk og matematik været mine yndlings. Min undervisningskarriere startede egentligt som lærervikar i et sabbatår, hvor jeg ikke var helt sikker på min vej i livet. Som lærervikar er man ikke specialiseret i specifikke fag, så jeg fik lov til at prøve lidt af hvert - her spirede min interesse for undervisning, og dermed faldt valget på lærerseminariet helt naturligt.
Mine tidligere yndlingsfag engelsk og matematik blev igen grobund for udvikling, da dette blev mine to hovedfag på seminariet. Sommeren 2023 afsluttede jeg undervisningsfagene matematik og international engelsk på lærerseminariet.
Siden 2023 har jeg arbejdet på en specialskole for anbragte børn, både som underviser og pædagog - dette har givet mig en nyfundet interesse, samt respekt for specialområdet, som jeg ikke havde forinden. Mine erfaringerne inkluderer bl.a. autisme, adhd, samt adfærdsproblemer.
Jeg håber at min lille tekst har vækket jeres opmærksomhed og at jeg i fremtiden kan hjælpe med jeres barns undervisning.