Hej!
Jeg hedder Anna, og jeg vil gerne byde dig velkommen til min underviserprofil. I sommeren 2023 afsluttede jeg min studentereksamen fra Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor jeg studerede bioteknologi A, matematik A og fysik B. Siden da har jeg haft et sabbatår, hvor jeg har haft forskellige jobs og gennemført værnepligt på Oksbøl Kaserne fra 5. februar til 31. maj 2024. Jeg er nu i gang med at forberede mig til kvote 2-ansøgningen, hvor min første prioritet er odontologi.
Jeg arbejder som lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ønsker at gøre en positiv forskel for eleverne, hjælpe dem med at forbedre deres faglige færdigheder, samtidig med at jeg udvikler mine egne faglige og personlige kompetencer.
Med min tålmodige og positive tilgang stræber jeg efter at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig komfortable og selvsikre. Det er vigtigt for mig at sikre en atmosfære, hvor der er plads til at begå fejl og stille spørgsmål. Jeg har tidligere erfaring med dette fra min tid som elitesvømmer, hvor jeg har hjulpet og undervist yngre svømmere både til træning og ved svømmestævner.
Mvh Anna