Hej! Jeg hedder Sebastian og til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse, hvor jeg især er glad for engelsk og matematik, men jeg kan faktisk godt lide mange fag. Jeg ved, hvordan det er at sidde med lektierne og føle, at det hele kan være lidt uoverskueligt. Det har jeg selv prøvet, og derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at få styr på skolen og finde motivationen til det.
Uden for skolen bruger jeg meget tid sammen med mine venner. Vi tager typisk ud og spiller bold, tager i fitness eller hænger ud og hygger os sammen. Det betyder meget for mig at have en god balance mellem skole og fritid, og det synes jeg også, man skal huske som elev.
Når jeg hjælper med lektier eller skolearbejde, lægger jeg stor vægt på, at det skal foregå i et roligt og trygt tempo. Der er altid plads til spørgsmål, og vi tager det på en måde, der giver mening for dig. Jeg tror nemlig på, at alle kan blive gode til det faglige, hvis man bare får den rette hjælp og finder sin egen måde at lære på.
For mig handler det ikke kun om at få bedre karakterer, men også om at få mere selvtillid og opdage, at man godt kan, hvis man lige får knækket koden. Jeg vil gerne være den, der hjælper med at gøre lektierne lidt nemmere og hverdagen lidt sjovere. Så hvis du har brug for en, der lytter, støtter og hjælper dig med at finde din egen måde at lære på, så vil jeg glæde mig til at møde dig.