Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sonya og jeg læser til dagligt jura på AU. Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg elsker at hjælpe og lære fra mig. Det er både hyggeligt, men også fedt at være med til at skubbe de kommende generationer imod succes. Jeg husker selv at sidde med lektier/en aflevering som var svær, og i sådanne tilfælde var det altafgørende at have nogen at søge hjælp hos. Jeg hjælper allerede min søster som går i 3.G med afleveringer, så hvorfor ikke også hjælpe andre i samme båd? Herudover har jeg tidligere arbejdet i en børnehave, så jeg har en del erfaring med yngre børn også, og har en forståelse for, at man skal være meget tålmodig og pædagogisk med dem. Jeg kan hermed yde en god hjælp, da jeg har styr på det faglige og kan formidle det, således barnet jeg står overfor kan forstå stoffet.
Jeg glæder mig til at møde dig!