Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Magne og jeg er en engageret og rolig person med en stor glæde ved faglighed og fordybelse. Min største passion er matematik og fysik, men i fritiden nyder jeg også at undersøge forskellige hobbyer eller tilbringe tid med min familie.
Jeg dimitterede i sommeren 2025 fra Aalborg Teknisk Gymnassium, hvor jeg har opnået topkarakterer bl.a. i matematik. Min studieglæde og interesse for matematik og naturvidenskab, har siden ledt mig til Aalborg Universitet, hvor jeg studerer energiingeniørvidenskab på andet semester.
Som lektiehjælper er jeg tålmodig, nærværende og god til at tilpasse min undervisning til den enkelte elev. Jeg lægger først og fremmest vægt på elevens forståelse fremfor resultatet. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleven tør stille spørgsmål eller sige hvis noget er for langt fra deres nærmeste udviklingszone. Jeg er nemlig særligt opmærksom på, hvordan det føles at miste overblikket eller komme bagud i forhold til hvad der forventes af en. Jeg tager derfor udgangspunkt i det eleven allerede kan og lægger vægt på den allerede etablerede forståelse.
Jeg har en personlig interesse i at hjælpe andre, blandt andet fordi jeg har familiemedlemmer med forskellige udfordringer som autisme og ADHD. Det har givet mig en god forståelse for, at alle lærer forskelligt, og hvor vigtigt det er at møde mennesker med tålmodighed og respekt.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg finder stor mening i at hjælpe andre med at opleve succes og glæde ved læring, specielt i matematik som jeg ved kan være udfordrende for mange.