Hej:-) Jeg er en frisk ung fyr der glæder mig til at hjælpe dig! Til dagligt går jeg i gymnasiet, hvor jeg har studieretningen Matematik/Fysik. På gymnasiet er jeg desuden studiemedhjælper, dvs. jeg hjælper andre elever med lektier, afleveringer og alt imellem. Her har jeg fået en masse gode kompetencer med, det gælder både tålmodighed, lige så vel som det gælder fra-læringsevner. Tålmodigheden kan måske også tilskrives at jeg har 2 små søskende, som begge to formår at teste min tålmodighed på næsten daglig basis.
Udover at gå på gymnasiet, så forsøger jeg at dyrke rigtig meget motion i min fritid, det kunne være løb, styrketræning, padel-tennis eller en gåtur med min hund. Jeg nyder dog også en god film eller en kold øl med mine kammerater.
Jeg bruger også et par timer i min lokale Brugsen hvor jeg arbejder efter skole et par gange om ugen. Det har gjort mig super god til at interagere med forskellige folk og møde alle med et smil.
Jeg tror på at læring kan gøres sjovt og ikke nødvendigvis altid kommer igennem en tyk bog. Jeg tror også på at fejl er en god ting og at man altid kommer længst med et smil på læben.