Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Rei. Jeg elsker selv at lære, og jeg synes derfor, at det vil være spændende at hjælpe andre med at lære. Jeg mener, at en god lærer virkelig kan have betydning for ens egen motivation i et fag, og derfor vil jeg bestræbe mig efter, at være så god som mulig 😁
Jeg har haft gang i meget, i skolesystemet; først i folkeskole, derefter efterskole (hvor jeg havde en projektorienteret 10. klasse og et kreativt linjefag: Art og Design). Derefter tog jeg et år på EUD uddannelse NEXT frisør skole, og til sidst tog jeg en HF og overbygning på KVUC.
Jeg har en smule erfaring med at undervise og det er dermed ikke helt fremmed for mig. Jeg har tidligere hjulpet en veninde i matematik, hvor jeg gav hende opgaver og hjalp hende med diverse teknikker. Jeg gjorde det samme for en veninde på 1. år i HF. Desuden har jeg færdiggjordt mit Matematik C til A overbygning, hvor jeg blev rost for at være god til at gennemgå beviser og for at forklare ting, på en mere simpelt måde, så mine venner kunne forstå materialet bedre. Desuden blev jeg rigtig glad for matematik, og vil derfor gerne hjælpe andre med at få mere selvtillid i faget :)
Jeg vil beskrive mig selv som en venlig og kreativ person. I min fritid spiller jeg klaver og tegner. Udover det bruger jeg tid på at være sammen med mine venner og spiller computerspil.
Jeg glæder mig til at møde dig!