Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Jeppe og jeg er lektiehjælper her ved GoTutor! Jeg læser i øjeblikket på 2. semester af Maskinteknik diplomingeniør på Aarhus Universitet. Jeg underviser i matematik på alle niveauer, fysik og kemi til og med B-niveau samt samfundsfag i folkeskolen. Undervisningen kan foregå både online og fysisk i Aarhus.
Personligt er jeg en rolig og positiv person. Det har jeg haft stor glæde af i min tid som lærervikar, hvor en afslappet stemning gør det nemmere for eleverne at spørge, når de sidder fast. Jeg forklarer tingene trin for trin, gerne med eksempler fra hverdagen eller en hurtig tegning, så det bliver konkret og til at forstå. Matematik og fysik bruger jeg hver dag på studiet, så det er fag, jeg er tryg ved. I fritiden træner jeg i fitness, løber og spiller padel. Jeg kan hjælpe med alt fra daglige lektier til afleveringer og eksamensforberedelse. For mig er den største motivation, når en elev får overblikket og begynder at klare opgaverne på egen hånd.