Hej og velkommen til min underviserprofil!
Hvem er jeg?
Jeg hedder Victoria, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Silkeborg Gymnasium med studieretningen Biologi, Kemi og Idræt. Jeg er en smilende, hjælpsom og pligtopfyldende pige, som brænder for at hjælpe andre. I min fritid laver jeg flere forskellige aktiviteter. Jeg kan især godt lide at bruge min tid på at spille tennis, være sammen med mine venner eller lave noget kreativt.
Hvorfor er jeg tutor hos GoTutor?
Jeg er lektiehjælper vedGoTutor, fordi jeg er en klog og pædagogisk pige, som har en del erfaring med at undervise. Jeg har tidligere været lektiehjælper i både matematik og dansk for en pige i 1. klasse. Derudover har jeg i flere år været træner i tennis, hvor jeg har arbejdet med børn og unge i alderen 4-17 år.
Hvem er jeg som tutor?
Som underviser er jeg meget tålmodig. Jeg går op i, at min elev forstår det, vi arbejder med, inden jeg går videre. Derudover kan jeg godt lide at komme med kreative løsninger til undervisningen, så det bliver sjovt at lære. Jeg sætter fokus på at opdele undervisningen og opnå mindre mål, så eleven ofte får følelsen af succes.