Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Ezra.
Jeg er som underviser rolig, tålmodig og engageret. Jeg har en god faglig forståelse særligt inden for matematik og jeg er god til at forklare stoffet på en enkel og overskuelig måde. Jeg vil tage udgangspunkt i elevens niveau og læringsstil og forme undervisningen, så den giver mening for den elev, jeg sidder overfor.
Jeg gør mit bedste for at invitere til spørgsmål og at eleven tør lave fejl, som vi kan lære af. Motivation skaber jeg ved at vise, at stoffet kan lykkes, og ved at give eleven gode succesoplevelser undervejs.
Min undervisning er struktureret, men fleksibel. Jeg arbejder trin for trin og sikrer mig, at eleven forstår hvert led, før vi går videre. Jeg stiller spørgsmål, der hjælper eleven til selv at tænke sig frem til løsningen, frem for blot at give svaret.
Jeg motiverer elever ved at anerkende deres indsats og fremskridt og ved at gøre læring overskuelig og mindre skræmmende. Når eleven oplever, at “det her kan jeg faktisk godt”, vokser både selvtillid og lysten til at lære.
Jeg har erfaring med at undervise i matematik, blandt andet som lektiehjælper for min lillesøster. Derudover har jeg ofte hjulpet mine klassekammerater, når de havde brug for ekstra forklaringer i undervisningen. Jeg har en særlig interesse for matematik og går med en lille drøm om at uddanne mig til matematiklærer på sigt.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg oprigtigt holder af at hjælpe andre med at forstå fagligt stof. Noget af det mest givende ved min egen skolegang har været at støtte mine kammerater og se dem få “aha-oplevelser”.
Som person er jeg engageret, nysgerrig og positiv. Jeg har mange interesser ved siden af skolen blandt andet musik, hvor jeg spiller guitar og klaver, samt dyrker motion i form af løb, styrketræning og cykling.
Håber jeg kan hjælpe jer!