Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, som i sommers blev HTX-student fra Rybners Tekniske Gymnasium med et vægtet gennemsnit på 10,9.
Jeg er energisk, engageret og elsker at lære fra mig. I min gymnasie tid hjalp jeg bl.a. mine veninder med deres lektier, opgaver og afleveringer, særligt i fagene matematik, fysik og kemi. Jeg har derudover hjulpet en elitesportsudøver fra min gymnasieklasse med at forstå, og ikke sakke bagud, i de timer personen missede grundet sin træning.
I min fritid bruger jeg tid på at hækle, strikke, læse og nyde tiden med min kæreste, venner/veninder og familie.
Som underviser fokuserer jeg en del på visuel læring og jeg forsøger mig altid med at forklare ting på flere måder, så jeg er sikker på at personen har fuld forståelse for hvad de skal lære. Derudover inddrager jeg eksempler som yderligere øger forståelsen.
Jeg elsker at lære fra mig og hjælpe folk med at forstå og overkomme de ting der er vanskelige for dem. Jeg glæder mig meget til også at hjælpe dig!