Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Astrid, og jeg er en underviser som lytter til sine elever, tilpasser mig deres niveau og planlægger ud fra dette, så der skabes en god struktur. Derudover gør jeg en stor indsats for at skabe en god relation og en afslappet stemning, så der er de bedste forudsætninger for læring. Det er vigtigt for mig, at min hjælp fungerer for eleven, og at vi sammen finder den bedste måde at lære på. Jeg kan godt lide at gøre tingene visuelt, så det er muligt for eleven at forstå med øjnene og ikke blot ved at lytte. Jeg prøver at skabe motivation ved at sætte delmål og fejre de små sejre.
Mine tidligere erfaringer i forhold til arbejde med børn og unge har lært mig, hvordan jeg udnytter mine kompetencer og personlige egenskaber. Tidligere har jeg været barnepige og stod ofte for lektierne, lave mad og putte børn. Derudover har jeg i tre år været instruktør på et børnehold med et team af to andre. Her handlede det først og fremmest om at undervise i børnehøjde og få formidlet tingene, så alle kunne være med. Derudover handlede det også om god kommunikation til udøvere og forældre.
Som underviser er jeg god til både at arbejde med visuelle og fysiske ting samt digitale værktøjer, og på forskellige måder kombinere de ting for at fremme den bedste forståelse. Specielt er jeg god til flere matematiske værktøjer, som fx Excel, Wordmat og GeoGebra.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg godt kan lide at gøre en forskel for andre. Det er en stor værdi for mig, at alle føler sig hørt og får den hjælp, som de har brug for. Gennem GoTutor vil jeg hjælpe børn og unge, så de kommer til at mærke udvikling i deres færdigheder og lysten til at lære noget, de ikke altid har let ved.
Kort om mig, så er jeg en energisk person med gåpåmod til livet. Jeg elsker at kaste mig ud i udfordringer og bliver motiveret, når der skal findes løsninger. Jeg er vild med at gå i skole og lære; derudover er jeg vild med sport. Selv har jeg dyrket karate i 7 år og gør det stadig. Generelt er jeg bare glad for at dyrke sport, men også for at se sport som fx håndbold og tennis. Jeg er meget målrettet og vedholdende, når det kommer til udvikling, både personligt, i sport og skole samt i min relation med andre.