Jeg er tæt på at være færdiguddannet jurist og har altid haft en stor glæde for fagene samfundsfag, historie og dansk. Gennem min uddannelse har jeg selv kæmpet med at knække koden og ved derfor, hvor frustrerende det kan være. Samtidig kender jeg til glæden ved endelig at føle sig tilpas i et fag og trives ved at lære nyt.
Jeg har erfaring med at hjælpe medstuderende samt min søster, som lider af ordblindhed. Dette har ikke været i vejen for, at vi i dag har fået styr på det faglige, og efter sommerferien starter hun på DTU.
Det vigtigste ved lektiehjælp er at blive klogere og samtidig have følelsen af, at det går fremad. Efter en passende arbejdsindsats skulle det gerne være en god oplevelse at deltage i undervisningen fremadrettet. Alle, uanset baggrund, kan opnå succes i skolen. Vejen dertil afhænger af den enkelte.
Derfor er det vigtigt, at man som elev giver udtryk for sine styrker og særligt de udfordringer, man ønsker hjælp til. Samtidig er det vigtigt, at man kommer med viljen til at blive bedre.
Personligt elsker jeg at læse, træne og se fodbold. Jeg glædes ved at kunne hjælpe andre, og derfor er jeg underviser hos GoTutor.