Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Laura og går på IB, som er en international uddannelse. Jeg brænder for at hjælpe børn og unge med at udvikle sig fagligt. Jeg er en imødekommende, kreativ og viljestærk pige, der ønsker at støtte jer!
Min undervisningsmetode er baseret på den enkelte elev, og jeg tilrettelægger forløbet ud fra personlige behov og løbende erfaringer med, hvad der virker bedst. Jeg tager hensyn til elevens indlæringspræferencer, hvad enten de er visuelle, fysiske eller auditive.
Jeg har tidligere erfaring som gymnastikinstruktør, hvor jeg arbejdede meget med planlægning af undervisning, dét at skabe relationer til børn og unge uanset køn eller særlige behov, samt hvordan man skaber et fundament for læring, så eleven kan stå på egne ben senere hen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg har et stort ønske om at blive gymnasielærer. Jeg brænder for undervisningsfaget og for at arbejde med børn og unge.
Jeg glæder mig til at møde dig!