Hej!
Mit navn er Jonas og jeg er for nyligt dimitteret fra Herning Gymnasium, hvor jeg gik på den Supersproglige studieretning. Jeg har altid gået meget op i sprog og andre kulturer, derfor var det den oplagte studieretning for mig. Som person er jeg positiv og har en energisk og engageret tilgang til livet. Jeg er altid klar på at hjælpe der hvor jeg kan!
Når det kommer til min tilgang som underviser, tror jeg på, at god undervisning begynder med at skabe et positivt og støttende læringsmiljø. Jeg vil arbejde hårdt på at opbygge tillid og forståelse og forsøge at skabe en atmosfære, hvor de føler sig trygge og i stand til at udtrykke deres tanker og ideer frit. Jeg er også overbevist om, at engagerende undervisning er nøglen til at inspirere eleverne til at lære.
Det ville betyde alt for mig, at kunne se at jeg gør en forskel. Mit mål som lektiehjælper er ikke kun at udstyre "eleverne" med viden, men også selvtillid. Det kræver for nogle eleverne et stort mod at række hånden op i timerne, men det er netop dér man lærer. Det er derfor vigtigt for mig at vise eleverne at det er okay at fejle, at man skal se dem som en mulighed for udvikling og for at lære nyt.