Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Luca. Jeg vil selv mene, at jeg er en rigtig ekstrovert person, som er god til at snakke med nye mennesker og til at vide, hvordan jeg skal omgås blandt mine medmennesker. Jeg er god til at skabe en sjov og god stemning, som alle har det godt i, så ingen bliver udelukket.
Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med ting i min fritid, som jeg synes er sjovt. Jeg har spillet en masse teater, både på Odense Teater og andre steder, og jeg elsker det! Jeg spiller også selv musik, både på klaveret, bassen og trommerne. Kan også godt finde ud af at synge, spille guitar, og forståelse for instrumenter i et symfoni orkester. Jeg skriver også min egen musik, og har skrevet start- og slutsangen til "Grindsted Revyen 2025". Jeg spiller også Håndbold i min fritid, har spillet det i 9 år. Jeg elsker at spiller håndbold, men det er nu mest for at holde mig i gang!
De fag jeg har valgt at undervise i, er fag som jeg selv har gået meget i dybden med, og synes er sindssygt spænende.
Dansk i folkeskolen, var et af de fag som jeg var rigtig glad for. At man lære nye ord man kan bruge i hverdagen, og især også at analysere malerier, podcasts og så videre.
Engelsk var også et af de fag som jeg rigtig god kunne lide. Jeg elskede at lære fraser på alle mulige forskellige sprog, og nu, kan jeg tale Engelsk. I øjeblikket tager jeg også små kurser og har forskellige hjemmesider, til at lære Farsi, som er et af sprogende i taler i Mellemøsten. Det er mest fordi min kæreste er iraner, og så fandt jeg ud af, at sproget er virkelig smukt!
Historie var og er nok det sidste fag som jeg rigtig godt kan lide. Både historie og samfundsfag, da jeg elsker at lære om verdenshistorien gennem tiden, og lære om hvad der har formet os som menneske hundreder år siden. Og hvis man spørger mig, så synes jeg at den mellemøstlige og græske historie er noget af det fedeste at nørde i.
Dramatik og Musik er ikke bare fag for mig. De to ting, er noget af det vigtigste i mit liv, og ikke bare i mit liv, men i alle de andre mennesker på vores planet. Måske er vi nogle, som nørder og dyrker det lidt mere end andre, men inde i os alle sammen, er teater og musik, to rigtig vigtige kunstformer.
Jeg vil være en god underviser, fordi jeg er kompetent i de fag jeg vil undervise i. Og vigtigst af alt, gøre undervisningen spændende og sjov. Det er svært at lærer noget man ikke er interesseret i.
🙂