Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Caroline og jeg er til dagligt i gang med en STX-uddannelse på Birkerød Gymnasium. Ved siden af skolearbejdet arbejder jeg i Lagkagehuset, hvilket har lært mig at tage ansvar og samarbejde med mange forskellige mennesker.
Jeg vil beskrive mig selv som en rolig, tålmodig og udadvendt person, der brænder for at hjælpe andre. Jeg elsker at lære fra mig og synes, det er spændende at finde nye måder at forklare ting på, så det giver mening for den enkelte.
Jeg mener, at GoTutor kunne være en rigtig spændende udfordring og en mulighed for at gøre en forskel. Da jeg selv oplevede nogle faglige bump på vejen i folkeskolen, ved jeg, hvor meget det kan betyde at få den rette støtte. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre elever med at få mere selvtillid og glæde ved skolen — og vise dem, at de sagtens kan lykkes.
Jeg glæder mig til at møde dig!