Mit navn er Maja, og jeg blev student i sommeren 2022 på en HHX-uddannelse. Sidste år var jeg i Grækenland at bo og arbejde i 6 måneder. På den rejse lærte jeg meget om at stå på egne ben og hurtigt lære forskellige opgaver. For mig er det at være smilende og positiv i min hverdag meget vigtigt, ligesom det er at holde mig i gang. Jeg er derudover meget udadvendt og elsker at opleve nye ting og kulturer, og derfor er det at rejse noget, jeg virkelig går op i! Generelt er jeg glad for sprog og har en ambition om at lære så mange som muligt.
Jeg har stor erfaring indenfor kundeservice og har lært at håndtere svære problemstillinger og svære situationer. Dette har gjort, at jeg er god til at tage ansvar og sætte mig ind i og forstå problemer og situationer hurtigt.
Jeg nyder meget at hjælpe andre og har altid hjulpet familiemedlemmer, når det kommer til skolerelateret stof. På baggrund af dette vil jeg rigtig gerne hjælpe andre, som har svært ved det faglige og har brug for en ekstra hånd. Jeg mener, at en god underviser forsøger at forstå og lytte til den person, som man hjælper, og derudfra lærer fra sig på den bedst mulige måde. Derfor sætter jeg mig ind i den enkelte elevs behov og måde at lære på, så vi kan få en god og behagelig undervisning sammen.
Jeg går også meget op i at skabe en god relation mellem eleven og mig og i at øge elevens motivation, så det at lære noget, man har svært ved, bliver sjovt og spændende.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skabe en rigtig god oplevelse for eleven :-)