Hejsa,
Mit navn er Aryana, og jeg er en åben og frisk person med høje sociale egenskaber og masser af gåpåmod. Jeg læser til mekanikingeniør på Aarhus Universitet.
Jeg har undervist i gymnastik i næsten 10 år og forstår vigtigheden af at kunne lære fra sig samt tilpasse undervisningen til den enkelte. Jeg er altid klar på at gøre mit bedste for at finde nye måder at forklare på, og for mig findes der ingen dumme spørgsmål – hellere mange end for få!
I min fritid laver jeg selv springgymnastik og flyver svævefly i Århus Svæveflyveklub. Jeg holder meget af at lære og har et stort socialt netværk i England, hvor jeg taler flydende engelsk.
Jeg har stor forståelse for børn og unge med ADHD, da jeg både er vokset op med en lillebror med svær ADHD og har arbejdet med en 6-årig dreng med ADHD, der havde svært ved at lære i samme omgivelser som de andre børn. Jeg vil derfor være en god kandidat til at arbejde med børn og unge med ADHD, i tæt samarbejde med både dem og deres forældre.
Jeg ser frem til vores samarbejde!
Venlig hilsen,
Aryana