Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mariam. Jeg har gennemført HF med et højt gennemsnit og har løbende hjulpet mine medstuderende med lektier og afleveringer. Jeg har derfor en aftale med min tidligere HF om at være lektiehjælper. Jeg har stor forståelse for, at folk lærer på forskellige måder, og jeg er ofte god til hurtigt at finde ud af, hvordan jeg bedst formidler information til dem.
Jeg brænder for at hjælpe så mange som muligt med at opnå de karakterer, de ønsker. Min drøm er at komme ind på medicinstudiet, og i min fritid læser jeg og nyder at gå små ture af og til. Derudover arbejder jeg hos IKEA som deltids medarbejder. Jeg læser enkeltfag på KVUC nu og forventer at afslutte det til sommer.
Jeg ser frem til at kunne hjælpe og dele min viden.
Med venlig hilsen,
Mariam