Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Oliver og jeg er en glad og ung fyr, som blev færdig med gymnasiet i sommeren 2026. Her gik jeg i en musik-klasse og tog også en eksamen i dette. Jeg elsker at gå i haven eller læse bøger. Da jeg var yngre var Harry Potter et kæmpe hit hos mig, men som jeg blev ældre, er det filosofi, som har min generelle interesse. Til hverdag arbejder jeg på en lokal café, hvor jeg laver masser af kaffe og varm kakao til mange forskellige slags mennesker. Derudover spiller jeg i et band og hygger med at lave ny musik og spille for andre. I min umiddelbare fremtid vil jeg gerne begynde på arkæologistudiet på Aarhus Universitet, så jeg er også generelt interesseret i den slags ting.
Som underviser er det vigtigt for mig at kunne tilpasse mig jer. En åben dialog ift. vaner og forventninger er noget, jeg prioriterer højt. Jeg ved at man kan lære på mange forskellige måder, og jeg er åben for alternative læringsmetoder hvis du/I har et specifikt ønske :-)
Jeg vil altid tage undervisningen et skridt ad gangen og bygge det stille op fra den viden du/I selv har. Jeg kommer ikke med svarene, men leder eleven hen mod de metoder som skal bruges til at udføre opgaven. Det vigtigste er ikke nødvendigvis svaret, men metoden man brugte til at finde det. Jeg har heller ikke altid selv haft det nemt ved nogle fag, så kender også til nogle af de følelser du/I kan sidde med. Jeg vil gerne vise hvor givende det kan være at lære nye ting, og gennemføre faglige opgaver som før virkede svære.
Jeg håber at kunne skabe en tryg for forhåbentlig lærerig hverdag for mine elever,som forhåbentlig også ville kunne skabe en glæde ved læring.