Hej og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Sophia og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Nærum gymnasium, hvor jeg har den sproglige linje.
I min fritid er jeg meget aktiv og går både i fitness og til reformer. Det at være aktiv har lært mig vedholdenhed og disciplin. Jeg nyder også at tilbringe tid sammen med mine venner og familie.
Jeg vil beskrive mig selv som en meget åben og imødekommende person. Jeg er hjælpsom og elsker at tilbringe tid med børn, hvilket blandt andet er grunden til, jeg er blevet tutor. Jeg er tålmodig og god til at bevare overblikket, hvilket også er en af grundene til jeg er blevet tutor.
Jeg har tidligere været barnepige hvor jeg også tit hjalp med lektier, derfor er jeg godt egnet til at være lektiehjælper.
Som underviser vil jeg sætte stort fokus på at skabe et trygt rum, hvor eleven føler sig godt tilpas i et støttende læringsmiljø. Jeg vil altid møde eleven med tålmodighed og forståelse, og tilpasse undervisningen så den passer til den enkelte elevs behov og niveau. Jeg vil give eleven plads til at lave fejl og stille spørgsmål.
Som faglig hjælper er mit mål ikke kun at hjælpe med det faglige, men også at skabe en positiv oplevelse med læring. Jeg ønsker at eleven kan opnå sine mål og selvtillid i det pågældende fag. Jeg ønsker også at eleven oplever små succeser, hvilket får dem til at opdage at man kan have det sjovt når man lære.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej fagligt!